Øresund januar 2012

Bådnavn: 
Kollega rapport
Dato: 
Tir, 2012-01-31

           Generelt har Januar måned, været klart en god fiskemåned. Dage med op til 20-30 torsk til de bedst fangende. Enkelte dage med indslag af flotte store sild i kurvene. Ved alt fiskeri, vil der altid være de såkaldt svære dage, hvor alt, trods i hærdig søgen, bare ikke lykkes. Alle oplever det, erhvervsfiskeren sætter kilometervis af garn og når han så hiver dem op er der stort set ikke andet end tang, krabber og meget få fisk i. Vi oplever det også, når vi sejler rundt og leder efter fisk. Gang på gang kan vi se en masse fisk på ekkoloddet, sætte gang i fiskeriet, for så at finde ud af at ingenting bliver fanget. Årsagerne er mange, uklart vand ved bunden, meget strøm, eller fiskene er simpelthen på træk, eller er meget sky og ikke  hugvillige. Andre dage, ser vi stort set ingen fisk på ekkoloddet og alligevel bliver der fanget fisk. Vi kan glæde os over at der findes gode og mindre gode dage. Alle dage i året er forskellige, heldigvis for det.

          Weekenden blev ikke berømt for de mange fisk, men var dog ikke fisketomt. Op til 4 kilos torsk og lidt sild. Mandag havde Arresø godt fiskeri, og Havstrygeren sejlede i dag hjem med ca. 60 torsk eller omregnet 2 torsk pr.mand.

                                                     KNÆK OG BRÆK/ HUSK FISKETEGNET OG DET VARME TØJ.........